Albummet Barndomsträd med Anna Kruse

Barndomsträd er produceret af Anna Kruse.
Du får her teksterne (lyrik) til CD’en Barndomsträd.

På en af de varmeste dage i sommeren 2020 tog jeg til Århus og indspillede med den sjoveste, hyggeligste og dygtige strygerkvartet ” Who killed bambi”

Det var svedigt og der blev spillet med hjerteblod. Indspilningerne blev grundlaget for det næste album. Fredrik Lundin, Antti Järvelä, Nicholas Kingo og Johanne Andersson har lavet stryg arrangementer. De kommer fra Jazz, Folkemusik og den klassiske tradition og repræsenterer hver og en det jeg er vild med i musikken.

Fredrik Lundin spiller også med på flere af sangene. Tobias Wiklund på trompet, (SE) har vi spillet en del livekoncerter med og det er en glæde at han også er med på albummet. Jeppe Holst er en af kerne musikkerne i ”Edith band” og han bidrager med sine smukke strenge instrumenter.

2020- 2021 blev flere koncerter sammen med skuespiller Stina Ekblad aflyst. Og imens koncerterne rykkes til senere kan vi nyde Stinas stemme på 5 af albummets sange. For mig er hun et ekko fra Edith selv.

Anna Kruse nyt album - stryge kvartetten

Barndomsträd er en hyldest til stamtræet og alle træer i skoven – uden dem fantes vi ikke <3

Södergrans tekster hylder naturen og træerne og er enda spillede på træ instrumenter – stryger.

Når man køber en CD er man med at bevare ca 50 m2 skov til generationerne efter os.

Det er organisationen Verdens skove som er med og gør en forskel!!

Vil du støtte dem mere kan du trykke her:

Anna Kruse nyt album - stryge kvartetten

Barndomsträd

Hjemmekomst

Min barndoms træer står jubelende omkring mig: O menneske!
og græsset hilser mig velkommen hjem fra fremmede lande.
Mit hoved hviler jeg i græsset: nu endelig hjemme.
Nu vender jeg ryggen mod alt det som ligger bag mig:
mine eneste kammerater bliver skoven og stranden og søen.

Nu drikker jeg visdom af træernes saftige kroner,
nu drikker jeg sandheden af birkens tørre stamme,
nu drikker jeg magt af det mindste og spædeste græsstrå:
en vældig beskytter strækker mig nådigt sin hånd.

Revanche

Hvis det ikke lykkes mig at styrte
tårnet i virkelighedens by,
vil jeg synge stjernerne fra himlen
som endnu ingen har gjort.
Jeg skal synge så min længsel standser,
Den som endnu aldrig er faldet til ro,
Så den skyder lyren fra sig
Som om sangens kald var bragt til ende.

Den lave strand

De lette fugle højt i luften
flyver ikke for mig,
men de tunge sten på den lave strand
hviler for mig.
Længe lå jeg ved foden af det dystre bjerg
og lyttede til vindens kommando
i fyrrens stærke gren.

Her ligger jeg på maven og stirrer lige frem:
her er alt fremmed og vækker ingen minder,
mine tanker fødes ikke her på dette sted;
her er luften rå og stenene så glatte,
her er alting dødt og vækker ingen munterhed,
bortset fra den knuste fløjte foråret har efterladt på stranden.

Beslut

Jeg er en meget moden person,
men ingen kender mig.
Mine venner laver et falsk billede af mig.
Jeg er ikke tam.
Jeg har vejet tamheden i mine ørneklør og kender den godt.
O ørn, hvilken sødme i dine vingers flugt.
Skal du tie som alt andet?
Måske vil du digte? Du vil aldrig digte mer.
Hvert digt skal være digtets ødelæggelse,
ikke digte, men klormærker

Sygebesøg

Jeg henter til dig en enkelt blomsterbelastet gren
fra forårets store skov.
Du er tavs og du ser
med dine sygeligt dybe øjne
på lysreflektionen i krystallen ned.
Du er tavs og smiler,
for dette forår skal gå forbi dit hjerte.
Vi har ikke mere at sige.

Hjemmekomst

Min barndoms træer står jubelende omkring mig: O menneske!
og græsset hilser mig velkommen hjem fra fremmede lande.
Mit hoved hviler jeg i græsset: nu endelig hjemme.
Nu vender jeg ryggen mod alt det som ligger bag mig:
mine eneste kammerater bliver skoven og stranden og søen.

Nu drikker jeg visdom af træernes saftige kroner,
nu drikker jeg sandheden af birkens tørre stamme,
nu drikker jeg magt af det mindste og spædeste græsstrå:
en vældig beskytter strækker mig nådigt sin hånd

Træet i skoven

Der voksede engang et træ i skoven –
skønt og mægtigt –
Jeg havde set det …
Det rejste sig over kløfternes tåger til jordens tinder i ensom
glans.
– – – – – – – – – – – – – – – – – –
Nu hører jeg, at lynet har ramt det …
Hvad kan man stille op
mod lynnedslag og hærgende torden?
Jeg så jo dette træ i skoven
og vil huske det
så længe sangens hæftninger står.

Jeg så et træ

Jeg så et træ som var større end alle andre
og hængt fuld af utilgængelige kogler;
jeg så en stor kirke med åbne døre
og alle, der kom ud var blege, stærke
parate til at dø;
Jeg så en kvinde smilende og sminket
kaste terning om sin lykke
og jeg så at hun tabte.

Om disse ting var tegnet en cirkel
Som ingen kan overskride

En stribe hav

Det er en stribe hav som glittrer grå
ved himlens rand,
den har en mørkeblå væg,
som ligner land,
det er der min længsel hviler
før den flyver hjem.

Det gamle hus

Hvor nye øjne ser på gamle tider
som fremmede, der intet hjerte har …
Jeg længes efter mine gamle grave,
min malankolske storhed græder bitre tårer
som ingen ser.
Jeg lever videre i gamle dages sødme
blandt fremmede som bygger nye byer
på blå høje op mod himmelbuen,
Jeg taler sagte med de fangne træer
og trøster dem nogle gange.
Hvor tiden tærer langsomt på tingens væsen,
og skæbnens hårde hæl tramper lydløst.
Jeg må vente på den milde død
som bringer sjælen frihed!

Billeder

Kontakt / book

 

Her kan du også kontakte mig hvis det drejer sig om Teambuilding, Stemmeundervisning eller Speak opgaver. Læs mere her

 

Ring til mig på 26 74 23 56, mail eller brug formularen